Presse

Lærer frygter mobilforbud: ”Vi skal lære eleverne ansvarlig brug”

maj 1, 2025

Pressemeddelelse – 30 April 2025 06:40

Trivselskommissionens nye forslag om mobilfri grundskoler møder kritik fra flere sider. Kritiske røster blandt lærere og eksperter advarer om, at et forbud kan hæmme både pædagogisk frihed og ansvarlig brug.

Den 25. februar fremlagde Trivselskommissionen en anbefaling om, at alle grundskoler lovpligtigt skal være mobilfri, så elever ikke har adgang til mobiltelefoner, smartwatches eller private tablets i skoletiden. Katrine Nimb, der underviser i dansk, engelsk og idræt på Uglegårdsskolen i Solrød, er kritisk over for forslaget:

Mobilen er en naturlig del af vores hverdag, og selv voksne kæmper med at finde balancen i brugen. Et forbud hjælper ikke – det handler om at lære eleverne at bruge mobilen ansvarligt, siger Katrine Nimv og tilføjer:

– På vores skole sætter lærerteams retningslinjer for mobilbrug på de enkelte årgange. Et forbud ville underminere vores rolle som undervisere. På 6. klassetrin bruger vi mobilen aktivt i undervisningen, for eksempel med læringsapps og GPS-løb, mens mobilen er i tasken i pausen. Som i mange andre aspekter af skolen bygger det på tillid, aftaler og samtale, og det styrker elevernes bevidsthed og digitale dannelse.

Beslutningen bør ligge hos skolerne

René B Christiansen, forskningsleder ved Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen Absalon og partner i Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk, er også imod et mobilforbud i grundskolen.

– Vores forskning viser, at dygtige undervisere ikke sætter spørgsmålstegn ved, om teknologier er digitale eller analoge – de er optaget af, hvordan de kan understøtte deres ideer om god undervisning. Eksempelvis ser man i nogle specialklasser, at mobilen er et værktøj, der hjælper eleverne med at restituere og fokusere efter undervisning eller mellem timerne, siger René B Christiansen og tilføjer:

– Vurderingen af mobilbrugen bør ligge hos lærerne, ikke som en lovbestemt regel uden hensyntagen til den enkelte elev eller lærernes ambitioner for inddragelse af teknologier i undervisningen.

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, baseret på 8.170 observationer i undervisningsforløb på 12 skoler i tre kommuner, viser, at mobiltelefoner kun var i brug i 1,6 procent af undervisningstiden. Det vidner om, at skoler allerede er opmærksomme på mobilbrugen, mener Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

– Ud fra vores erfaringer med lærerne ved vi, at de er opmærksomme på, hvordan digitale midler bruges i undervisningen. Elever er forskellige, og derfor kan vi ikke lovgive ud fra en idé om, at alle har de samme vilkår. Beslutningen om, hvordan og hvor meget mobilen skal bruges i undervisningen, bør derfor træffes lokalt, siger Kim Høgskilde.

Elever skal rustes til fremtiden

René B Christiansen understreger, at teknologiforståelse er en vigtig del af elevernes udvikling.

– For elever i dag er mobilen en genstand, der har eksisteret i hele deres levetid – ligesom uret, der også engang var en ny teknologi for nogle, men nu er en selvfølge for alle. Ved at forbyde mobilen risikerer skolen at fremstå noget gumpetung og gammeldags, en institution, der producerer situationer, der kan virke absurde for eleverne – for eksempel når de ikke må bruge telefonen som lommeregner, selvom skolens egne er i stykker, siger René B Christiansen og understreger:

– Man kan godt være bekymret over den medlæring, som eleverne får med i sådanne situationer. Hvis vi vil ruste eleverne til både videre uddannelse og livet generelt, må vi lære dem at håndtere teknologien, ikke bare tage den fra dem.

Se andre indlæg

DEBATINDLÆG: Giv lærerne faglig selvbestemmelse

Nedenstående debatindlæg er publiceret i en lang række medier over hele landet i dagene op til byrådsvalget november 2025 Med en ny budgetaftale giver byrådet i Holstebro folkeskolerne frit råderum over 50 millioner kroner. Nu bør kommunalpolitikerne i resten af...

DEBATINDLÆG: Endelig et skoleudspil, der støtter lærernes faglige valg

Publiceret i JP den 17.juni 2025 De blå partiers fælles skoleudspil om at flytte flere beslutninger ud på skolerne er et skridt i den rigtige retning. Lærerne skal have ret til selv at vælge læremidler og tilrettelægge en spændende undervisning. Af Kim Høgskilde,...

Nyhedsbrev fra CFU – opdatering på lærfest 2026

Kære udstiller og producent af læremidler CFU håber, du har sat X i kalenderen den 4-5. marts 2026, hvor vi åbner dørene til Lærfest’26 i København. Vi er i fuld gang med den nye standplan og i den forbindelse er der et par ting, vi gerne vil informere om: Lærfest...

Hver anden skolelærer betaler af egen lomme: Mangler midler til spændende undervisning

Pressemeddelelse - 18.maj 2025 07:40 [Pressemeddelelse fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler] Halvdelen af landets folkeskolelærere bruger egne penge til undervisningsmidler. Generel pengemangel til spændende undervisning lægger pres på lærerne, påpeger en...

DEBATINDLÆG: Organisationer: Drop polariseringen mellem digitale og analoge læremidler

Kedsomhed præger klasselokalet. For at engagere eleverne bør fokus være på kvalitet og variation i undervisningen – ikke på fravalg af enten digitale eller analoge formater. Af Line Maxen, næstformand for Center For Undervisningsmidler, og Kim Høgskilde, formand for...

Gyldendal køber forlaget Skoledu

Forlaget Gyldendal køber Skoledu, som er etableret og drevet af Lasse Vang igennem mere end 13 år. Overtagelsen har effekt fra 1.marts 2025. Forlaget Skoledu vil leve videre under sit eget navn og med den nuværende besætning og direktion. Vi ønsker Lasse alt mulig...

WeDoBooks udvider mod syd

WeDoBooks har opkøbt tyske Libreka. Dermed bliver rækkevidden for Nordens førende distributør af digital litteratur til online boghandlere, streamingtjenester, biblioteker og skoler betydeligt større. De nordiske forlag får en nemmere vej ud i verden samtidig med at...

Ny krypteringsløsning hos Nota

Med virkning fra den 2.september 2024 implementerede den statslige myndighed Nota – efter et langvarigt pres - en ny krypteringsløsning. Tilsyneladende har løsningen haft en vis effekt, idet flere forlag melder om stigende omsætningstal fra efteråret. Den nye...

Bestyrelsesmøder

BFU afholder - som hovedregel - ordinære bestyrelsesmøder 4-5 gange pr. år.  Møder afholdes forskellige steder i landet, ofte hos medlemsvirksomheder, som er repræsenteret i bestyrelsen, men også i stigende grad som onlinemøder. Har du spørgsmål, eller ønsker du emner...

Copydan midler 2023

BFU’s Offentliggørelse af Regnskabsoplysninger I forbindelse med BFU’s tilskud fra Copydan-midler skal BFU offentliggøre relevante regnskabsoplysninger om bl.a. anvendelsen af midlerne. Ledelsespåtegning Undertegnede har dags dato behandlet og godkendt opgørelsen over...
Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Privatlivs overblik

Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.