Medlemsfordele
Fordele ved et medlemsskab af BFU
1. Indflydelse og information
En forenings vigtigste formål er at varetage medlemmernes interesser. BFU er repræsenteret i en lang række udvalg, bl.a. Samarbejdsudvalget i STIL vedr. unilogin, bestyrelsen for Tekst & Node(tidl.copydan), Rettighedsalliancen og Materialeplatformens styregruppe m.m.
Som medlem modtager du relevant information om vigtige tiltag i STIL, hos KL, fra EU osv.
2. Netværk
Vi holder medlemsarrangementer flere gange årligt med relevante emner for branchen (og gerne temaer på opfordring fra dig). Vi afslutter typisk med fælles spisning og hygge, hvor der er mulighed for at skabe nye kontakter og udveksle gode idéer.
Du kan naturligvis altid kontakte sekretariatet eller et bestyrelsesmedlem, hvis du har brancherelevante spørgsmål.
Sekretariatet udsender løbende nyhedsbreve, men en stor del af den daglige information fra sekretariatet til medlemmerne, sker via foreningens lukkede medlemsforum på facebook – søg medlemskab på gruppen “BFU Medlemsforum”
3. CFU/Informationsaftalen
Som medlem af BFU tiltræder man automatisk Informationsaftalen. Det betyder bl.a. at man får sine materialer præsenteret på landets CFUer, hvor man – lidt afhængig af lokale forhold – også kan låne lokaler til kurser m.v.
I aftalen ligger også, at man 3-5 gange årligt kan udsende materialer (kataloger, plakater m.v.) gennem CFUerne til landets skoler.
4. Tekst & Node ( tidl.Copydan)
BFU er repræsenteret i Tekst & Nodes bestyrelse.
Tekst & Node fordeler årligt over 400 mio. kr. i vederlag for kopiering af materialer til forlag, forfattere og andre rettighedshavere.
Vi arbejder for korrekt registrering af medlemmernes materialer og indflydelse på forvaltningen af rettigheder og vederlag.
5. Uni-login/STIL
BFU afholder kvartalsvise møder med STIL om drift og udvikling af uni-login.
6. Skolemesser
BFU indgår i samarbejdet med CFU’erne om skolemesserne, hvor standpriser, placering og udstillervilkår diskuteres.
Skolemessen(lLærfest) i henholdsvis Århus og Bella Centret i København, er blevet så stor en succes, at der i Århus er mangel på m2.
Som medlem af BFU indgår man i det reserverede areal som foreningens medlemmer har første-ret til i tilfælde at overbookning.
7. KL/UVM
BFU afholder løbende møder med såvel KL som UVM(STIL), hvor aktuelle temaer som GDPR, Databehandleraftaler, Brugerportalinitiativet, skolernes materialekøb og IT-udstyr diskuteres. Siden etableringen af Det Fælleskommunale Databehandlersekretariat i Viborg, har vi haft et godt samarbejde med dem, og er i løbende dialog. Vi er snart på plads med en standart databehandleraftale overfor kommunerne, som er udarbejdet i samarbejde med Databehandlersekretariet, og den vil kunne downloades her på sitet
8. Rektoraktet for Danske Professionshøjskoler
BFU mødes også lejlighedsvis med rektoratet for de danske professionshøjskoler, som bl.a. er ansvarlige for lærer- og pædagoguddannelserne.
9. Hjælp i principielle juridiske anliggender
BFU er medlem af Rettighedsalliancen, som hjælper i ophavsmæssige anliggender.
BFU har i august 2023 indgået en samarbejdsaftale med Advodan som tilbyder en række juridiske ydelser med rabat til BFU’s medlemmer.
10. Stor indflydelse på beslutninger i foreningen
I BFU har alle medlemmer én stemme til generalforsamlingen – uanset kontingentgruppe. Så der er store muligheder for at præge foreningens politik.

Send os en besked
Har du spørgsmål eller ønsker at blive medlem, er du altid velkommen til at skrive til os via nedenstående kontaktformular eller ringe til os på telefon: 4091 2646