Presse

DEBATINDLÆG: Endelig et skoleudspil, der støtter lærernes faglige valg

jun 17, 2025

Publiceret i JP den 17.juni 2025

De blå partiers fælles skoleudspil om at flytte flere beslutninger ud på skolerne er et skridt i den rigtige retning. Lærerne skal have ret til selv at vælge læremidler og tilrettelægge en spændende undervisning.

Af Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler

Rundt om i landet gør engagerede lærere hver dag en stor indsats for at tilpasse undervisningen, så den giver bedst muligt udbytte for deres elever. Alligevel er deres muligheder ofte begrænsede, fordi beslutninger om indkøb af undervisningsmidler træffes centralt i kommunerne. Kommunerne fastlægger rammeaftaler og indkøbssystemer, der sjældent tager højde for den enkelte skoles eller klasses virkelighed.

Her er det nye fælles skolepolitiske udspil ”Tryghed og fællesskab” fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti et kærkomment initiativ. Forslaget lægger op til, at økonomiske beslutninger i højere grad skal træffes på den enkelte skole, herunder indkøb af undervisningsmidler. Det giver god mening, for lærerne har den daglige kontakt med eleverne og kender deres forudsætninger bedst.

I mine samtaler med lærere udtrykker de ofte frustration over at mangle indflydelse på valget af undervisningsmidler. Det, der fungerer i en stor byskole, er ikke nødvendigvis velegnet på en mindre landskole. Lokale forhold, elevgrupper og pædagogiske mål varierer, og undervisningen skal kunne tilpasses forskellene.

En tilbagevendende udfordring er, at kommunerne ofte træffer beslutningen om enten digitale eller analoge læremidler under stramme budgetrammer, som om de to former udelukker hinanden. Men i virkeligheden supplerer de hinanden. Analoge bøger giver eleverne en bedre fælles læseoplevelse, der styrker både læsefærdigheder og klassefællesskab, mens digitale materialers styrke er, at de åbner op for interaktive funktioner og differentiering i undervisningen. At finde den rette balance kræver en faglig indsigt og viden om den konkrete situation i klassen, som lærerne i højere grad besidder end de kommunale indkøbere.

En undersøgelse blandt danske lærere, foretaget af Danske Undervisningsforlag i samarbejde med Norstat, viser, at lærerne netop efterspørger større frihed til at vælge mellem både digitale og analoge læremidler, fordi det giver dem bedre muligheder for at tilpasse undervisningen til elevernes forskellige behov. Samtidig vurderer de, at samspillet mellem de to typer læremidler skaber de bedste rammer for undervisningen.

De blå partiers nye fælles skoleudspil giver lærerne mere af den frihed og indflydelse, de længe har efterspurgt. Det er et nødvendigt skridt mod en mere fagligt funderet skole, hvor undervisningen både bliver mere interessant og differentieret og formet efter elevernes behov.

Se andre indlæg

Nyhedsbrev fra CFU – opdatering på lærfest 2026

Kære udstiller og producent af læremidler CFU håber, du har sat X i kalenderen den 4-5. marts 2026, hvor vi åbner dørene til Lærfest’26 i København. Vi er i fuld gang med den nye standplan og i den forbindelse er der et par ting, vi gerne vil informere om: Lærfest...

Hver anden skolelærer betaler af egen lomme: Mangler midler til spændende undervisning

Pressemeddelelse - 18.maj 2025 07:40 [Pressemeddelelse fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler] Halvdelen af landets folkeskolelærere bruger egne penge til undervisningsmidler. Generel pengemangel til spændende undervisning lægger pres på lærerne, påpeger en...

Lærer frygter mobilforbud: ”Vi skal lære eleverne ansvarlig brug”

Pressemeddelelse - 30 April 2025 06:40 Trivselskommissionens nye forslag om mobilfri grundskoler møder kritik fra flere sider. Kritiske røster blandt lærere og eksperter advarer om, at et forbud kan hæmme både pædagogisk frihed og ansvarlig brug. Den 25. februar...

DEBATINDLÆG: Organisationer: Drop polariseringen mellem digitale og analoge læremidler

Kedsomhed præger klasselokalet. For at engagere eleverne bør fokus være på kvalitet og variation i undervisningen – ikke på fravalg af enten digitale eller analoge formater. Af Line Maxen, næstformand for Center For Undervisningsmidler, og Kim Høgskilde, formand for...

Gyldendal køber forlaget Skoledu

Forlaget Gyldendal køber Skoledu, som er etableret og drevet af Lasse Vang igennem mere end 13 år. Overtagelsen har effekt fra 1.marts 2025. Forlaget Skoledu vil leve videre under sit eget navn og med den nuværende besætning og direktion. Vi ønsker Lasse alt mulig...

WeDoBooks udvider mod syd

WeDoBooks har opkøbt tyske Libreka. Dermed bliver rækkevidden for Nordens førende distributør af digital litteratur til online boghandlere, streamingtjenester, biblioteker og skoler betydeligt større. De nordiske forlag får en nemmere vej ud i verden samtidig med at...

Ny krypteringsløsning hos Nota

Med virkning fra den 2.september 2024 implementerede den statslige myndighed Nota – efter et langvarigt pres - en ny krypteringsløsning. Tilsyneladende har løsningen haft en vis effekt, idet flere forlag melder om stigende omsætningstal fra efteråret. Den nye...

Bestyrelsesmøder

BFU afholder - som hovedregel - ordinære bestyrelsesmøder 4-5 gange pr. år.  Møder afholdes forskellige steder i landet, ofte hos medlemsvirksomheder, som er repræsenteret i bestyrelsen, men også i stigende grad som onlinemøder. Har du spørgsmål, eller ønsker du emner...

Copydan midler 2023

BFU’s Offentliggørelse af Regnskabsoplysninger I forbindelse med BFU’s tilskud fra Copydan-midler skal BFU offentliggøre relevante regnskabsoplysninger om bl.a. anvendelsen af midlerne. Ledelsespåtegning Undertegnede har dags dato behandlet og godkendt opgørelsen over...

Samarbejdsaftale med Advodan – august 2023

Nyhedsbrev august 2023 Kære medlemmer BFU har brugt sommeren til at få en samarbejdsaftale på plads med Advodan og foreløbig 14 af deres kontorer spredt over hele Danmark. Se listen nedenfor. VI har indgået aftalen med 2 formål nemlig, at sikre vores medlemmer kan få...
Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Privatlivs overblik

Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.