Presse

WeDoBooks udvider mod syd

feb 17, 2025

WeDoBooks har opkøbt tyske Libreka. Dermed bliver rækkevidden for Nordens førende distributør af digital litteratur til online boghandlere, streamingtjenester, biblioteker og skoler betydeligt større. De nordiske forlag får en nemmere vej ud i verden samtidig med at internationalt indhold bliver nemmere tilgængeligt i Norden.

WeDoBooks har overtaget alle aktier i en af de førende distributører af digital litteratur for tyske forlag, Libreka GmbH. Libreka er den eneste distributør på det tyske marked, som kan tilbyde indhold fra alle tyske forlag, hvilket er afgørende, når man leverer til biblioteker. Selskabet administrerer samtidigt et omfattende internationalt katalog af titler og har aftaler med afsætningskanaler videre ud i Europa og de engelsktalende lande.

WeDoBooks, der gennem Publizon er de danske forlags distributør af e-bøger og lydbøger, får dermed adgang til et kæmpe distributionsnetværk, som vil gøre det nemmere for nordiske forlag at komme ud i verden med deres udgivelser.

“Det er en manifestation af vores internationale ambitioner. Det øger vores volumen betragteligt, men endnu vigtigere så giver det vores eksisterende forlagskunder adgang til nye markeder og nye muligheder med et trecifret antal salgskanaler ud i verden,” siger Lasse Nyrup, der er direktør i WeDoBooks.

De to virksomheder har i en periode haft et tæt strategisk samarbejde, som nu er taget til næste niveau med et reelt opkøb.

WeDoBooks, der også driver maskinrummet for bibliotekernes eReolen og samlet set leverer de digitale biblioteksløsninger til 98% af bibliotekerne i Norge og Sverige, kan nu også tilbyde en endnu bedre service for de nordiske biblioteker

“Gennem Libreka får vi adgang til et massivt katalog af internationalt indhold med udlånsrettigheder. Dermed kan vi i fremtiden tilbyde langt mere indhold til de nordiske biblioteker i én og samme platform,” fortæller Lasse Nyrup.

Stort potentiale syd for grænsen

WeDoBooks ser med opkøbet af Libreka store muligheder for at udvide aktiviteterne betydeligt mod syd, hvor digitaliseringen først lige er begyndt. Libreka har en stor rækkevidde via den digitale distributionsforretning, men især på biblioteksområdet er der kæmpe muligheder.

“De skandinaviske biblioteker med Danmark i spidsen er ubetingede verdensmestre indenfor digitale udlån. Vi driver infrastrukturen bag eReolen, og WeDoBooks er også den største leverandør til biblioteker i Norge og Sverige med vores platforme. Al den knowhow og teknologi bringer vi nu til det tysktalende biblioteksmarked, hvor der er et stort uopdyrket potentiale og interesse for vores løsninger,” fortæller Lasse Nyrup og fortsætter “den større volumen sikrer, at vi kan levere både den bedste, men samtidig også den billigste platform og service til vores kunder”.

Netop muligheden for at kunne udvide til nye forretningsområder har været en stor motivationsfaktor for Libreka.

“Vi tror på, at vi sammen med WeDoBooks kan løfte det digitale litteraturudbud massivt i det tysktalende marked. Vi har allerede et veludbygget netværk af forlagskunder og salgskanaler. Med erfaringen og teknologien fra WeDoBooks kan vi hæve serviceniveauet overfor vores kunder og samtidig udvide kundeporteføljen med løsninger til biblioteker og skoler. Synergien er i den grad til at få øje på og derfor har vi hele vejen i processen vidst, at dette er et drømmematch”, siger Thorsten Schreiber, CEO i Libreka.

https://mediawatch.dk/Medienyt/Boeger/article17852186.ece

Se andre indlæg

DEBATINDLÆG: Giv lærerne faglig selvbestemmelse

Nedenstående debatindlæg er publiceret i en lang række medier over hele landet i dagene op til byrådsvalget november 2025 Med en ny budgetaftale giver byrådet i Holstebro folkeskolerne frit råderum over 50 millioner kroner. Nu bør kommunalpolitikerne i resten af...

DEBATINDLÆG: Endelig et skoleudspil, der støtter lærernes faglige valg

Publiceret i JP den 17.juni 2025 De blå partiers fælles skoleudspil om at flytte flere beslutninger ud på skolerne er et skridt i den rigtige retning. Lærerne skal have ret til selv at vælge læremidler og tilrettelægge en spændende undervisning. Af Kim Høgskilde,...

Nyhedsbrev fra CFU – opdatering på lærfest 2026

Kære udstiller og producent af læremidler CFU håber, du har sat X i kalenderen den 4-5. marts 2026, hvor vi åbner dørene til Lærfest’26 i København. Vi er i fuld gang med den nye standplan og i den forbindelse er der et par ting, vi gerne vil informere om: Lærfest...

Hver anden skolelærer betaler af egen lomme: Mangler midler til spændende undervisning

Pressemeddelelse - 18.maj 2025 07:40 [Pressemeddelelse fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler] Halvdelen af landets folkeskolelærere bruger egne penge til undervisningsmidler. Generel pengemangel til spændende undervisning lægger pres på lærerne, påpeger en...

Lærer frygter mobilforbud: ”Vi skal lære eleverne ansvarlig brug”

Pressemeddelelse - 30 April 2025 06:40 Trivselskommissionens nye forslag om mobilfri grundskoler møder kritik fra flere sider. Kritiske røster blandt lærere og eksperter advarer om, at et forbud kan hæmme både pædagogisk frihed og ansvarlig brug. Den 25. februar...

DEBATINDLÆG: Organisationer: Drop polariseringen mellem digitale og analoge læremidler

Kedsomhed præger klasselokalet. For at engagere eleverne bør fokus være på kvalitet og variation i undervisningen – ikke på fravalg af enten digitale eller analoge formater. Af Line Maxen, næstformand for Center For Undervisningsmidler, og Kim Høgskilde, formand for...

Gyldendal køber forlaget Skoledu

Forlaget Gyldendal køber Skoledu, som er etableret og drevet af Lasse Vang igennem mere end 13 år. Overtagelsen har effekt fra 1.marts 2025. Forlaget Skoledu vil leve videre under sit eget navn og med den nuværende besætning og direktion. Vi ønsker Lasse alt mulig...

Ny krypteringsløsning hos Nota

Med virkning fra den 2.september 2024 implementerede den statslige myndighed Nota – efter et langvarigt pres - en ny krypteringsløsning. Tilsyneladende har løsningen haft en vis effekt, idet flere forlag melder om stigende omsætningstal fra efteråret. Den nye...

Bestyrelsesmøder

BFU afholder - som hovedregel - ordinære bestyrelsesmøder 4-5 gange pr. år.  Møder afholdes forskellige steder i landet, ofte hos medlemsvirksomheder, som er repræsenteret i bestyrelsen, men også i stigende grad som onlinemøder. Har du spørgsmål, eller ønsker du emner...

Copydan midler 2023

BFU’s Offentliggørelse af Regnskabsoplysninger I forbindelse med BFU’s tilskud fra Copydan-midler skal BFU offentliggøre relevante regnskabsoplysninger om bl.a. anvendelsen af midlerne. Ledelsespåtegning Undertegnede har dags dato behandlet og godkendt opgørelsen over...
Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Privatlivs overblik

Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.