Om BFU

BFU er til for medlemmerne

BFU er en brancheforening for producenter og leverandører af undervisningsmidler til såvel grundskoler som videregående uddannelser.

Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser i forhold såvel undervisningsverdenen, samarbejdspartnere som det politiske miljø.

At formidle kontakt mellem medlemmerne, søge medlemsfordele og at formidle informationer og viden til medlemmerne.

Foreningen har bl.a. følgende aktiviteter:

  • Repræsentation i samarbejdsudvalget i UVM, bestyrelsen i Copydan Tekst & Node, Materialeplatformens styregruppe, STIL’s IT-udvalg omkring unilogin m.m.
  • Medlemsarrangementer med relevante emner for branchen.
  • Samarbejde med CFUerne om såvel lokaler, distribution af materialer og præsentation af medlemmernes materialer.
  • Råd, vejledning og information om aktuelle emner i undervisningsmiljøet.
  • Deltagelse i afvikling / organisering af messeaktiviteter i samarbejde med bl.a. CFU
  • Repræsentere medlemmerne i forhandlinger med KL og SKI om bl.a. udbudsinitiativer.
  • Kontakt til og dialog med Det Fælleskommunal Databehandlersekretariat

Strategiske indsatsområder:

  1. Vi vil arbejde på at sikre lærernes indflydelse på køb og anvendelse af undervisningsmaterialer. Det vil få en effekt på bedre og mere varieret undervisning, højere motivation for lærerne og en sjovere hverdag for eleverne. Vi vil væk fra store centrale aftaler, hvor beslutningstagerne sidder langt væk fra klasseværelset.
  2. Vi bruger betydeligt færre penge på læremidler i Danmark end i sammenlignelige lande som eks. Sverige og Norge. De danske budgetter for grundskolen skal revurderes og opad, i en balance mellem digitale og analoge undervisningsmaterialer.
  3. Forenkling af GDPR-regler, og en skarpere vurdering af, hvad der er følsomme data og hvad der ikke er. Det vil betyde, at adgangen til en række digitale undervisningsmaterialer på markedet ikke kræver et så kompliceret GDPR set-up, som vi ser i dag.  
    En vej hertil kunne ske ved at alle kommuner blev medlemmer af Databehandlersekretariatet (DBS) og dermed sikrede en ensartethed i aftalerne, samt at alle leverandører kommer under tilsyn fra DBS.
  4. Forbedring af vores fælles loginsystem – UNIlogin så det bliver mere kundevenligt, og kan supportere også små leverandører. Det vil giver et mere varieret – og noget større – udbud, og i øvrigt en bedre kontrol med overholdelse af GDPR.
  5. En god balance mellem digitale og analoge læremidler i stedet for en udskamning af digitale tilbud under agendaen ”alle skærme er noget skidt”.
  6. Dansk og matematikfærdigheder er under pres, og er en konkurrenceparameter for Danmark. Hvis de unge ikke har de basale færdigheder, vil de ikke kunne tage en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og det vil skade vores konkurrenceevne på sigt. Lige nu er løsningen at importere de kompetencer vi mangler, mens vi stadig har en stor del unge der er uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
  7. Optimerer samarbejdet med CFU og andre statsfinansierede organisationer til glæde for BFU’s medlemmer
  8. BFU vil arbejde på at det danske udbud af undervisningsmaterialer bliver så mangfoldigt som overhovedet muligt, og at det bliver muligt at være leverandør til markedet, selvom man er en mindre producent. En leverandørs tilstedeværelse i markedet skal afgøres af kvaliteten og afsætningen af leverandørens produkter, og ikke af en række barrierer der i dag virker konkurrencehæmmende. Bredden og kvaliteten i læremidler sikrer en varieret undervisning der er en forudsætning for optimal læring.

Medlemsskab

Medlemmer betaler et årligt kontingent, der fastsættes af foreningens bestyrelse, og som beregnes efter antal heltidsansatte (= antal beskæftigede omregnet til hel tid incl. ledelse/ejere).

Kontingentet fastsættes for et kalenderår, således at det dækker perioden fra 1. januar og året ud.

KontingentgruppeAntal medarbejdereÅrskontingent i DKK
11-26.000
23-511.000
36-918.000
410-1426.000
5over 1432.000

(Træk i tabellen for se mere)

Alle priser er ekskl. moms.

Indmeldelse i BFU kan finde sted ved henvendelse til foreningens sekretariat på bfu@bfu.dk  eller tlf. 40912646 (Lars Juul Jensen).

Foreningens vedtægter kan downloades her.

Send os en besked

Har du spørgsmål eller ønsker at blive medlem, er du altid velkommen til at skrive til os via nedenstående kontaktformular eller ringe til os på telefon: 4091 2646

Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Privatlivs overblik

Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.