Presse

DEBATINDLÆG: Organisationer: Drop polariseringen mellem digitale og analoge læremidler

apr 20, 2025

Kedsomhed præger klasselokalet. For at engagere eleverne bør fokus være på kvalitet og variation i undervisningen – ikke på fravalg af enten digitale eller analoge formater.
Af Line Maxen, næstformand for Center For Undervisningsmidler, og Kim Høgskilde, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler

Næsten hver femte elev på mellemtrinnet og i udskolingen keder sig tit i skolen. Det er tankevækkende tal fra en undersøgelse af Tænketanken Mandag Morgen og LEGO Fonden. Endnu flere elever oplever ikke, at undervisningen handler om ting og emner, de synes er interessante. Det er ikke bare en udfordring for eleverne selv – det afspejler også et mere grundlæggende problem i måden, vi debatterer læremidler.

Desværre er debatten ofte fastlåst i en unødvendig polarisering mellem digitale og analoge læremidler. Det er en diskussion, der skygger for det egentlige spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at læremidler engagerer og motiverer eleverne?

Svaret ligger ikke i at vælge et format over et andet, men i at anerkende begge formaters plads i skolen.

Bryd med den polariserede debat

Ifølge en undersøgelse udført af Norstat på vegne af Danske Undervisningsforlag udtrykker cirka otte ud af ti lærere vigtigheden af at have et godt udvalg af både analoge og digitale læremidler. Lærerne oplever, at vekselvirkning mellem digitale og analoge læremidler skaber rammerne for en bedre undervisning.

Digitale læremidler kan for eksempel fremme differentiering, individuel tilpasning og give viden om elevrnes niveau og engagement gennem dataindsamling, mens analoge læremidler kan give større sanselighed og fællesskab. Ved at kombinere det bedste fra begge verdener fremmes en varieret, situationsbestemt og individuelt tilpasset undervisning, som er nøglen til at motivere eleverne.

Det, der virkelig betyder noget, er det enkelte læremiddels kvalitet, relevans og brugervenlighed i undervisningen, og ikke mindst hvordan læremidlerne tilgås. Det anbefales bl.a. at blande talt og skrevet tekst, billeder og lyd på en varieret måde, så sanserne arbejder sammen.

Puljen på 540 millioner til bøger, i folkemunde kaldet ”Boggaven”, der udmøntes fra Folkeskolens Kvalitetsprogram og træder i kraft 1. august, er en fantastisk mulighed for at styrke læselysten og give lærere adgang til efterspurgte bøger – det skal vi ikke tage for givet. Men gaven kunne med fordel udvides, så den også rummede flere typer læremidler. God undervisning bygger på variation – børn lærer forskelligt, og derfor bør vi tænke bredere end bøger: også praksisnære materialer, konkrete redskaber og digitale løsninger har en vigtig plads i undervisningen.

Ved at have adgang til et bredt udvalg af læremidler kan lærerne tilpasse undervisningen til de konkrete situationer i klasselokalet ud fra centrale spørgsmål som ”Understøtter læremidlet læringsmålene?“, ”Tilbyder det variation og dynamik i undervisningen?” og ”Er det fleksibelt og let at bruge?“

Polariseringen mellem digitale og analoge læremidler skaber ikke værdi – tværtimod har begge deres berettigelse i
undervisningen.
Kim Høgskilde, formand for BFU

Se andre indlæg

Nyhedsbrev fra CFU – opdatering på lærfest 2026

Kære udstiller og producent af læremidler CFU håber, du har sat X i kalenderen den 4-5. marts 2026, hvor vi åbner dørene til Lærfest’26 i København. Vi er i fuld gang med den nye standplan og i den forbindelse er der et par ting, vi gerne vil informere om: Lærfest...

Hver anden skolelærer betaler af egen lomme: Mangler midler til spændende undervisning

Pressemeddelelse - 18.maj 2025 07:40 [Pressemeddelelse fra Brancheforeningen for Undervisningsmidler] Halvdelen af landets folkeskolelærere bruger egne penge til undervisningsmidler. Generel pengemangel til spændende undervisning lægger pres på lærerne, påpeger en...

Lærer frygter mobilforbud: ”Vi skal lære eleverne ansvarlig brug”

Pressemeddelelse - 30 April 2025 06:40 Trivselskommissionens nye forslag om mobilfri grundskoler møder kritik fra flere sider. Kritiske røster blandt lærere og eksperter advarer om, at et forbud kan hæmme både pædagogisk frihed og ansvarlig brug. Den 25. februar...

Gyldendal køber forlaget Skoledu

Forlaget Gyldendal køber Skoledu, som er etableret og drevet af Lasse Vang igennem mere end 13 år. Overtagelsen har effekt fra 1.marts 2025. Forlaget Skoledu vil leve videre under sit eget navn og med den nuværende besætning og direktion. Vi ønsker Lasse alt mulig...

WeDoBooks udvider mod syd

WeDoBooks har opkøbt tyske Libreka. Dermed bliver rækkevidden for Nordens førende distributør af digital litteratur til online boghandlere, streamingtjenester, biblioteker og skoler betydeligt større. De nordiske forlag får en nemmere vej ud i verden samtidig med at...

Ny krypteringsløsning hos Nota

Med virkning fra den 2.september 2024 implementerede den statslige myndighed Nota – efter et langvarigt pres - en ny krypteringsløsning. Tilsyneladende har løsningen haft en vis effekt, idet flere forlag melder om stigende omsætningstal fra efteråret. Den nye...

Bestyrelsesmøder

BFU afholder - som hovedregel - ordinære bestyrelsesmøder 4-5 gange pr. år.  Møder afholdes forskellige steder i landet, ofte hos medlemsvirksomheder, som er repræsenteret i bestyrelsen, men også i stigende grad som onlinemøder. Har du spørgsmål, eller ønsker du emner...

Copydan midler 2023

BFU’s Offentliggørelse af Regnskabsoplysninger I forbindelse med BFU’s tilskud fra Copydan-midler skal BFU offentliggøre relevante regnskabsoplysninger om bl.a. anvendelsen af midlerne. Ledelsespåtegning Undertegnede har dags dato behandlet og godkendt opgørelsen over...

Samarbejdsaftale med Advodan – august 2023

Nyhedsbrev august 2023 Kære medlemmer BFU har brugt sommeren til at få en samarbejdsaftale på plads med Advodan og foreløbig 14 af deres kontorer spredt over hele Danmark. Se listen nedenfor. VI har indgået aftalen med 2 formål nemlig, at sikre vores medlemmer kan få...
Brancheforeningen for Undervisningsmidler
Privatlivs overblik

Vi benytter cookies til at spore din oplevelse og være i stand til at forbedre denne. Du kan til en hver tid bede om at få dem slettet eller du kan vælge her, at du ikke ønsker at vi sporer noget.